Brandmænd på Costa Blanca

De farlige gopler er nu set i Benidorm, og derfor er flere strande her lukkede. Det gælder f.eks. Levante, Poniente og Mal Pas. De forventes at være lukkede indtil tirsdag den 29. maj. Flere strande syd for Benidorm er stadig lukkede som beskrevet her.

Styret i Alicante provinsen forsøger med alle midler at undgå problemerne. Dels overvejes det at udsætte net ved de populære badestrande, og det overvejes at opsende droner for at overvåge forekomsten af de ekstremt farlige Portugisiske Orlogsmand. Indtil videre er det lykkedes at fange 5 brandmænd, der ikke endnu har gjort nogen skade på strandgæsterne.

Søndag blev en 11 årig dreng akut indlagt på hospitalet i Elche fordi han var blevet berørt af en Portugisisk Orlogsmand i La Marina.

118 km strandbred er mere eller mindre omfattet af denne fare.

Er du i området så lad være med at gå i vandet, hvis der er rødt eller lilla flag.


Skriv et svar